søndag den 26. december 2010

2010 i retrospekt

Så er året 2010 ved at synge på sidste vers. Forude venter 2011, hvor store bands som Judas Priest og Scorpions begynder at gå på pension. Trist, men for nu vil jeg koncentrere mig om året vi forlader...

2010 var året, hvor både Ratt og Accept leverede et par gevaldige come-backs, og hvor de gamle gutter i Pretty Maids, Scorpions og Treat viste verden, at de stadig kan fyre en gedigen omgang rock 'n roll af!

Min personlige top 3 over albums ser således ud:
  1. Ratt - Infestation
  2. Scorpions - Sting In The Tail
  3. Hardcore Superstar - Split Your Lip
Det er egentlig tre meget forskeliige albums - og de vil bestemt ikke appellere til alle hard rock-fans - men fælles for dem er, at de holder 100% hele vejen igennem, og jeg bliver ved med at smide dem på anlægget. Og dét er klasse.

På koncert-fronten dominerede Sweden Rock Festival scenen - både ift. positive og mindre positive overraskelser. Som beskrevet tidligere i denne blog stod Billy Idol for en af de dårligste koncerter jeg længe har oplevet. Vi skal MANGE år tilbage for at finde en så skuffende oplevelse... Omvendt så stod Steel Panther absolut for en af årets store oplevelser - de var ganske enkelt fremragende. 2010 var også året hvor jeg fik oplevet ZZ Top, Zodiac Mindwarp, Tigertailz, Airbourne (2 gange), Gotthard (inden Steve Lee gik bort, RIP) og - ikke mindst - Cinderella. Så alt i alt har det absolut ikke været noget dårligt koncert-år.

Min personlige top 3 over koncerter ser således ud:
  1. Steel Panther @ Sweden Rock Festival
  2. Cinderella @ Sweden Rock Festival
  3. Pretty Maids @ Sweden Rock Festival
Næste år står bl.a. Pretty Boy Floyd og Judas Priest på plakaten og både Kamelot, Tarja Turunen og Within Temptation er potentielle boblere til listen med store oplevelser. Om der bliver plads til Sweden Rock Festival må tiden vise, men programmet ser pt. ganske fornuftigt ud - Rob Zombie, Helloween, Saxon, Whitesnake, Mr. Big og Ozzy er i hvert fald ikke til at kimse af...

Vi ses derude!

lørdag den 2. oktober 2010

Ikke mere plads!

På vej hjem fra arbejde i går, tog jeg omkring Stereo Studio og FONA 2000. Og vupti - nu har jeg ikke plads til flere cd'ere i mine reoler! Okay, der lå så også tre pakker i brevkassen da jeg kom hjem, men faktum er, at jeg ikke har plads til flere skiver...

Visse folk har "rådet" mig til at sælge ud af mine skiver(!) - noget som ikke rigtigt tiltaler mig... En samling skal kun blive større - ikke mindre!

Dråberne, der fik reolerne til at flyde over er:
  • Mötley Crüe - Loud as F@*k
  • Duff McKagan's Loaded - Sick
  • Edguy - Tinnitus Sanctu
  • Halford - Made of Metal
  • Megadeth - Rust In Peace Live
  • Wednesday 13 - Transylvania 90210

søndag den 18. juli 2010

SRF10 - Indkøb

Nu har jeg i de forskellige blogs skrevet meget om, at jeg har købt så mange CD'ere på Sweden Rock - men af en eller anden årsag har jeg ikke skrevet HVAD jeg har købt... Det kommer så her:

  • Treat - Coup de Grace
  • Pretty Maids - Pandemonium
  • Crazy Lixx - New Religion
  • Babylon Bombs - Babylon's Burning
  • The Codex - The Codex
  • Tyketto - Don't Come Easy
  • Kamelot - Black Halo
  • Kamelot - Ghost Opera
  • W.E.T. - W.E.T.
  • Arcade - A/2
  • Absolute Steel - The Fair Bitch Project
  • Kane Roberts - Saints & Sinners
  • Transit - Catchfire
  • Dio - Angry Machines
  • Crashdïet - Generation Wild
  • Bangalore Choir - On Target
  • Dirty Penny - Young & Reckless
  • Crucified Barbara - In Distortion We Trust
  • Randy Piper's Animal - Virus
  • War Babies - War Babies
  • Zan Clan - We Are Zan Clan... Who The F**k Are You??!
  • Roko - Roko
  • Valentine - Valentine

lørdag den 17. juli 2010

SRF10 - Highs 'N Lows

Der er nu gået lidt mere end en måned siden jeg kom hjem fra Sweden Rock Festival. Jeg ville egentlig have mine "highs 'n lows"-liste for længe siden, men af mange forskellige årsager har jeg altså først fået lavet den nu. Nåeh, men her er den altså - The Highs 'N Lows of SRF10:

Bedste koncert
Hmmm, en tæt kamp mellem Treat, Pretty Maids og Steel Panther - men vinderen er... Steel Panther!
Fed musik, super underholdning og godt vejr gjorde det til en uforglemmelig koncert. Mere af den slags, tak!


Største positive overraskelse
Igen løber Steel Panther med prisen. Jeg havde ingen forventinger til dem, men de sparkede i dén grad liv i festivallen. Super!

Det er vist en OM'er
Billy Idol - hvad skete der lige for ham? En uoplagt, halv-akustisk og ret kedelig koncert i øsende regnvejr. Det kan han sgu gøre bedre! Eller er han måske over-the-hill? Jeg håber det ikke...

Mest skuffende
Vejret. Festivallen var domineret af blæst og regn. Ikke det fedeste festival-vejr, sku' jeg hilse og sige. På den anden side var der minus risiko for at blive sol-skoldet, og det tæller vel også lidt...

Generelt set
Der er ingen tvivl om, at musikprogrammet på en festival spiller en afgørende rolle for mig. Og igen i år var programmet fremragende - 14 koncerter på 4 dage kan jeg ikke klage over. Så næste gang musikken er i top, er jeg naturligvis også at finde i Sölvesborg.

Long Live Rock 'N' Roll!

mandag den 14. juni 2010

SRF10 - Lørdag

Lørdag havde vejr-guderne ikke helt styr på, hvad de ville. Vejret vekslede konstant mellem sol og regn, men med hårde vinde som den gennemgående faktor. Faktisk blæste det så meget, at flere af scenerne og mixer-tårnene tog skade af det.

Dream Evil var første band på dagsordenen og de gik som vanligt til den med deres dejlige, ligefremme heavy metal. Koncerten blev desværre afholdt allerede kl. 12:15 og det var lidt for tidligt for et band, der spiller den slags musik. Både publikum og band gik til og på trods af vejret, blev det til 60 ganske underholdende minutter.


Herefter havde jeg en pause på et par timer inden Unisonic skulle spille. Denne pause benyttede jeg til at købe lidt flere CD'ere, så jeg i alt kom hjem med intet mindre end 23 skiver...

Kort før Michael Kiske og Unisonic skulle gå på scenen, hev vinden fat i taget på mixer-tårnet og blæste det halvt af. Af sikkerhedsmæssige årsager blev koncerten derfor udsat 50 minutter, indtil man havde fået sikret konstruktionen. Selve koncerten var ikke noget særligt - i mangel af egne numre, spillede de primært sange fra Kiskes to Place Vendome-albums. Men det var en fornøjelse at se Kiske tilbage på en scene - og de spillede da også et par gamle Helloween-sange, der naturligvis fik publikum til at gå totalt agurk.


Herefter gik turen til Festival Scenen, hvor Winger var næste band på plakaten. Reb Beach spillede som altid fremragende, men sætlisten kunne have været bedre. Der var for mange numre fra bl.a. "IV"-albummet og lidt for meget guitar-lir. Dette til trods, var det en rigtig god koncert og bandet virkede meget veloplagte.


Sidste band på programmet for mit vedkommende var W.A.S.P. De havde lovet at spille sange primært fra deres to første skiver, så det glædede jeg mig vildt meget til. Blackie & Co. var totalt i hopla og det var en fornøjelse at høre gamle numre som "The Torture Never Stops" og "The Last Command" - sange de ikke har spillet live i 25 år. Genialt. Fremragende. Sublimt.


Se flere billeder her.

SRF10 - Fredag

Fredag besluttede jeg mig for at bruge det meste af dagen på at hvile mine ømme fødder hjemme på hotellet. Første band, der havde min interesse, Steel Panther, gik nemlig først på kl. 18:15. Det blev i den grad en koncert uden lige. De fire gutter krydrede deres show med en masse humor og tilsvining af hinanden på scenen. Det var ganske underholdende... Hvis man er til 80'er kliché'er, humor under bæltestedet og - ikke mindst - fed glam rock, så var dette festivallens højdepunkt. De sluttede af med at spille den gamle Mötley Crüe-sang "Kickstart My Heart" - og dér gik publikum totalt amok. Hvor var det en fed afslutning på en super koncert.


Herefter gik turen direkte mod Festival Scenen, hvor jeg for første gange nogensinde skulle opleve Cinderella live. Lyden var ikke voldsomt god, dér hvor jeg stod, men det var en super oplevelse at se Tom Keifer, Jeff LaBar, Eric Brittingham og Fred Coury. Specielt Keifer er en fænomenal musiker, der udover at synge fremragende også mestrer bl.a. guitar, piano og saxofon. Fremragende.


Endelig gik turen til Rock Scenen, hvor go'e, gamle Billy Idol spillede op til dans. Det endte desværre med at blive festivallens skuffelse for mig... Hvert andet nummer var semi-akustisk og Billy gik rundt og talte en masse om rock 'n roll, men der skete bare ikke rigtigt noget. Okay, Steve Stevens er jo altid uber-cool, men selv han kunne ikke redde koncerten og jeg gik derfor tidligt fra den for at nå bussen hjem til hotellet.


Se flere billeder her.

fredag den 11. juni 2010

SRF10 - Torsdag

Torsdagen stod, desværre, i regnens tegn. Fra kl. 14 til 18 regnede det - ikke voldsomt meget, men fire timer føles som laaang tid når man står på en græsmark i Sverige og hører musik...

Jeg lagde hårdt fra land med at købe musik. Det blev i alt til 5 CD'ere, heriblandt et par sjældenheder til rimelige penge.

På Nemis-scenen spillede Mama Kin kl. 13. Som for en uge siden på The Rock, var der god gang i den og publikum har godt tilfredse.


Herefter stod den på 80'er nostalgi i form af Treat. De gamle drenge har med deres nye skive, Coup de Grace, fået et gevaldigt comeback og de leverede en fremragende koncert. Fed energi, et medlevende publikum og et god sætliste gjorde dette til den hidtil bedste koncert på årets festival for mit vedkommende.


Herefter stod den på endnu mere 80'er musik (naturligvis) - denne gang i form af Y&T. Dave Meniketti og co. blev desværre ofre for den silende regn, men de leverede alligevel en ganske god koncert. Desværre var der ikke blevet plads til 'Lipstick & Leather' på sætlisten, hvilket var lidt skuffende.


Så skulle jeg skynde mig over til Festival scenen, hvor danske Pretty Maids afløste sygdomsramte Ratt. Da jeg kom derover, ca. 5-10 minutter før koncerten skulle starte, var der ikke mange mennesker, så jeg fik plads helt oppe foran den MEGET store scene. Lidt efter lidt kom der dog flere mennesker - heldigvis for dem, for Pretty Maids erobrede simpelthen Sweden Rock! Det er uden tvivl den bedste PM-koncert jeg nogensinde har været vidne til. De spillede en vis del ud af bukserne og publikum overgav sig totalt til dem. Da de sidste toner til 'Red, Hot & Heavy' tonede ud i luften, gik jeg derfra og tænkte "et dansk band, der på den måde dominerede Sweden Rock... Respekt!". En sublim koncert.


Senere på aftenen gik den norske vokal-supremo, Jorn Lande, på scenen. Hvorfor han ynder at krydre sine sætlister med guitar-, bas- og trommesoli ved jeg ganske enkelt ikke. Det er jo hans sange og - ikke mindst - hans fremragende vokal vi kommer for at høre. Jeg holder meget af hans musik, men live tæller ovenstående ting altså gevaldigt ned, hvorfor jeg forlod koncerten en halv time før, for at nå bussen hjem.


Se flere billeder her.

torsdag den 10. juni 2010

SRF10 - Onsdag

Okay, lad mig lige starte med at fortælle hvor lækkert det er, at tage hjem på hotellet efter en lang dag på festivalpladsen, og sove i en SENG i stedet for i en SOVEPOSE i et telt. Og hvor lækkert det er, at kunne tage et BAD næste morgen, i stedet for en klat KOLDT VAND fra en vandpost. Basta.


Ca. kl. 14:45 fik jeg udleveret mit armbånd - nu var vi for alvor igang, en fed fornemmelse. Lidt over kl. 15 åbnede selve pladsen og efter en hurtig scanning af hvilke CD-boder, der kunne være interessante at raide, gik jeg over til Dio Stage for at høre Heart Attack (et Heart tribute band). De var rigtig gode. Melodierne sad lige i skabet og den kvindelige forsanger havde en god vokal. Absolut et af de bedre tribute bands.


Herefter stod den på shopping og en hurtig tur tilbage til hotellet med indkøbene. 9 CD'ere blev det ialt til denne dag...

Kl. 19:45 gik Steelwing på scenen. De spiller god, gammeldags heavy metal a la Iron Maiden og det fik i den grad publikum på dupperne. I længden synes jeg, at det bliver en anelse ensformigt, men deres energi og entusiasme udligner dette et langt stykke hen ad vejen.


Michael Monroe var næste koncert. Den finske sprællemand gik på scenen kl. 21 og leverede en fed rock 'n roll fest. Gode sange, et velspillende band og en altid top-tunet Monroe gjorde de næste 75 minutter super underholdende.


Herefter skulle den have stået på både The Quireboys og U.D.O., men førstnævnte fangede mig ikke rigtigt og da den lille, tyske kampmaskine gik på scenen ved midnatstid, besluttede mine fødder at jeg skulle tage bussen hjem og smutte til køjs. Jeg fik dog hørt de første par strofer af "The Bogeyman".

Se flere billeder her.

tirsdag den 8. juni 2010

SRF10 - Tirsdag

Dagen begyndte ikke vildt godt, da min bus mod Kbh H. var forsinket. Heldigvis betød forsinkelsen ikke, at jeg missede toget mod Karlshamn, men det var nu alligevel en irriterende måde at begynde turen på.

Efter næsten 4,5 time på farten, ankom jeg til min destination: Port Hotel, Karlshamn. Et lille, hyggeligt hotel beliggende for enden af den centrale gågade. Efter indtjekning (og en hurtig test af den gratis internetopkobling på værelset) besluttede jeg mig for at se nærmere på byen. Centrum består af en række gågader, hvor flere af dem leder ned mod havnen. Stilmæssigt kunne Karlshamn visse steder godt minde om Gudhjem eller andre Bornholmske byer. Gaderne bugter sig op og ned og bygningerne er gamle og hyggelige at se på. Havneområdet ser også vældigt hyggeligt ud - lidt a la Nyhavn.

Et par minutters gang fra hotellet ligger 'City Gross'. Det er et kæmpe varehus i stil med Bilka eller føtex, der bare har alt - endog til billige penge. Priserne på festivalpladsen taget i betragtning, kan det vist godt betale sig at købe lidt ekstra ind hér...

Indtil videre har jeg udelukkende fået et godt indtryk af byen - den er hyggelig, priserne er overkommelige og jeg bor meget centralt. Senere skal jeg ud og finde noget aftensmad og så må vi jo se, hvordan det er...

Sjovt nok er der mange svenskere hér. Og de svenske piger er... Tjaa, svenske... Med alt hvad det nu indebærer af både fordele og ulemper. På den ene side, så fatter de minus af, hvad man siger. På den anden side, så fatter de minus af, hvad man siger... Nåeh, men rent faktisk har jeg allerede set et par danskere i byen, så jeg er altså ikke helt alene herovre. Puha.

Ellers har dagen budt på afbud fra Ratt pga. sygdom. Det er TOTAL NEDTUR. Jeg havde glædet mig vildt meget til at se dem, men det kommer så ikke til at ske... De erstattes af Pretty Maids, hvilket er okay, men alligevel... Øv!

Iøvrigt er vejret godt - solen skinner fra en næsten skyfri himmel og det er pænt varmt. Lækkert...

UPDATE:
Okay, Karlshamn er nøjagtig lige så død en tirsdag efter kl. 18 som man kunne forestille sig. Alle "almindelige" restauranter var lukket, så det blev en tur på en af de mange burger/kebab/pizza-barer, der ligger på gågaden... Det var da udmærket, men jeg forventer at skulle leve af fast food de næste 4 dage, så jeg havde altså sat næsen op efter noget andet i aften...

søndag den 6. juni 2010

RTN Fest III - Dag 2

Selvom det lyder utroligt, var der færre mennesker der havde valgt at møde op på dag 2 end på førstedagen. Da jeg ankom kl. 17 var der ikke mere end 10-15 mennesker - ikke synderligt flot...
Første band der gik på scenen var svenske Jennyfer Star & The Cluster Bombs. Jennyfer så vældig sød ud og så har jeg vist skrevet nok om dem...
Panzer Princess har spillet på The Rock flere gange og endnu engang blev jeg mindet om, at punk bare ikke er min foretrukne genre.
Svenske Steelwing var et komplet ubeskrevet blad for mig og de fleste andre, men deres energiske tilgang og tydelige Iron Maiden inspiration fik virkelig folk på dupperne. Det var sgu fedt show.
Crazy Lixx leverede et godt sæt med en god blanding af numre fra deres to albums. Bandet har skiftet guitarist og Andy Dawson forstår virkelig at fyre op under sin Fender Stratocaster - han er dælme god.
Hverken jeg eller ret mange andre havde nogle særlige forventinger til Tigertailz. På trods af, at bandet har eksisteret siden 1986 har de aldrig før spillet i Danmark, men det fik de i den grad lavet om på! En super fed koncert med masser af hits og høj energi. Fremragende.
Festen blev lukket og slukket af svenske H.E.A.T, der til aftenens show var uden den normale forsanger, Kenny Leckremo, der var syg. Koncerten bar tydeligt præg af, at hans erstatning (Nils Molin fra Dynazty) ikke kunne så mange sange. De spillede kun 1 sang fra deres nye skive og der blev brug ca. 10 minutter på noget tromme-jam. Alligevel var der en god stemning og publikum var helt med.

Jennyfer Star & The Cluster Bombs (6/10) - Panzer Princess (6,5/10) - Steelwing (8/10) - Crazy Lixx (8/10) - Tigertailz (8/10) - H.E.A.T (7,5/10)

Se billeder her.

lørdag den 5. juni 2010

RTN Fest III - Dag 1

Fredagens program bestod af 5 bands: Mama Kin, Scams, Black Rain, Zodiac Mindwarp og Vains of Jenna.

Kort efter jeg ankom til The Rock gik første band på scenen. Mama Kin spillede ca. 30 minutter og gjorde et godt indtryk med deres 80'er-inspirerede glam/hard rock stil. Herefter fik jeg hilst på nogle af gutterne og vi gik ud for at nyde det sidste af aftensolen.
Dette gjorde, at vi kun fik set halvdelen af Scams' show... Der var en okay energi på scenen, men musikken var ikke lige min stil, lidt for punket for min smag.
Efter en kort pause gik franske Black Rain på scenen og de kom god ud over scenekanten, ikke mindst pga. et par covernumre (W.A.S.P. - Hellion og Sex Pistols - Anarchy In The UK). Jeg besluttede mig for at købe deres CD (til 80kr kunne jeg jo ikke lade være) og fik samtidig signeret et postkort af deres forsanger.
Kl. 22 gik Zodiac Mindwarp så på. En lidt spøjs optræden af den aldrende englænder, men med en bunke fede numre blev det til en ganske fornøjelig koncert. Jeg havde egentlig ingen forventninger til koncerten på forhånd, men de leverede et godt shov og jeg vil klart se dem igen, hvis jeg får muligheden for det.
Svenske Burn Bitch Burn overtog herefter gulvet og gav et udmærket ild- og strip-show - til stor begejstring for de mange mandlige gæster.
Omkring kl. 23:30 indtog Vains of Jenna endelig scenen. Siden de sidst spillede i Danmark har de skiftet forsanger, men den nye mand, Jesse Forte, gjorde en god indsats. Energien var god, publikum var på mærkerne og det blev en ganske god koncert.
Desværre var der ikke ret mange mennesker på The Rock denne aften og det dræbte stemningen en del. De forskellige bands gjorde dog deres til at få festen igang og det lykkedes generelt også meget godt.

Mam Kin (7/10) - Scams (6/10) - Black Rain (7/10) - Zodiac Mindwarp (7,5/10) - Vains of Jenna (7,5/10)

Se billeder her.

fredag den 4. juni 2010

Så er der dømt ferie!

Jeps, 14 dages ferie venter forude. Og det skal bare nydes.

Ferien begynder på The Rock i aften, hvor den står på Rock The Night Fest III med bl.a. Vains of Jenna og Zodiac Mindwarp. I morgen fortsætter festen med Crazy Lixx, Tigertailz og H.E.A.T - det bli'r så godt!

I næste uge er det tid til Sweden Rock Festival, men mere om det en af de nærmeste dage...

Ha' en forbandet god weekend!

torsdag den 3. juni 2010

Dagen derpå...

Okay, Rammstein sparkede numse. Som altid. Ingen problemer dér. Der manglede nogle numre fra især "Reise, Reise", men de leverede som sædvanligt et fremragende show - med masser af ild. 8/10

Slash gjorde det også hæderligt. I hvert fald da 3 gamle G'n'R-numre ('Nighttrain', 'Sweet Child O'Mine' og 'Paradise City') blev spillet. Resten af hans repertoire er, med nogle få undtagelser, ikke synderligt interessant og det samme kan siges om hans valg af forsanger. Myles Kennedy er i min verden ikke noget særligt og hvorfor han på 2 sange absolut skulle spille 3. guitar forstår jeg ikke, men sådan er der jo så meget... 7,5/10

Volbeat er sådan set meget gode live, men deres numre er simpelthen ikke varieret nok til at jeg kan holde ud at høre på dem i 1½ time. 7/10

Maden var okay, men en anelse dyr. Det samme gælder for priserne på øl og vand. Og så løb de tør for øl undervejs... Men alt i alt var Copenhagen Live en ganske udmærket oplevelse og mon ikke jeg er at finde derude igen næste år - hvis altså musik-programmet er interessant.

onsdag den 2. juni 2010

Copenhagen Live

Så blev det onsdag den 2. juni - og dermed tid til Copenhagen Live på 10-Øren!

Siden jeg købte billetten tilbage i december sidste år, har jeg gået og glædet mig som et lille barn til at se Rammstein live... De er SÅ enormt fede live, både indendørs og udendørs, og at de så spiller et fuldt sæt er jo bare prikken over det berømte 'i'.

Jeg er også spændt på at se Slash live. Hans nyeste skive er ikke noget at skrive hjem om, så jeg er lidt nervøs for at hans 60 minutter på scenen bliver en ørkenvandring. Det har potentialet til at blive fedt, men jeg tvivler - også fordi han går på scenen allerede kl. 13:40... Kl. 13:40?!? Come on! Nåeh, men sådan er det jo.

Resten af programmet er jeg mere eller mindre ligeglad med, så dér kan man jo kun blive positivt overrasket.