fredag den 23. november 2012

Projekt: Quick Paint, del 2

Da jeg i forvejen - for mange år siden - havde malet den ene Orc Thrower, besluttede jeg mig for, at den anden skulle være den første prøveklud for dette projekt. Jeg kiggede på farveskemaet og kunne hurtigt konstatere, at idéen med at give en grøn undercoat måske ikke var så smart, når nu tøjet skulle være orange.  Når man har et (forholdsvist) lyst farveskema, skal man nok lige tænke en ekstra gang over, hvilken undercoat man anvender. Nåeh, men det finder jeg jo ud af, når figuren er færdig - det er jo "kun" en test.

Hastigheden var næppe det bedste jeg kan præstere, men det er jo også 5-6 år siden jeg sidst har løftet en pensel, så det kommer nok hen ad vejen. Ellers synes jeg egentlig, at resultatet blev ganske okay - alting taget i betragtning.

Den malede Thrower - INDEN Quickshade

Jeg valgte at bruge Strong shade til figuren, da det jo er en Orc og de må gerne se lidt dystre ud. Til nogle af de andre figurer prøver jeg nok Soft shaden - bare for at se, hvordan det kommer til at se ud. Med mindre resultatet med Strong shaden bare bliver kanon godt, naturligvis.

Nu skal Quickshaden naturligvis have tid til at tørre (24-48 timer), så jeg vil vente med at male flere Orc'er indtil jeg har set, hvordan denne kommer til at se ud.

1 kommentar:

  1. Det ser ganske fint ud det der. Inde på powerfist forummet er der en tråd om de der quick shades, det er nogle ganske fine resultater man kan få med quickshade. Jeg har lagt alle de 40k codexer jeg har som jeg ikke selv bruger på mit køkkenbord, så kan du låne dem alle sammen, der er 5-6 forskellige codexer. Dog har jeg ikke fuldstændige hære til alle codexer. Vi ses i morgen. Slayer

    SvarSlet