søndag den 18. juli 2010

SRF10 - Indkøb

Nu har jeg i de forskellige blogs skrevet meget om, at jeg har købt så mange CD'ere på Sweden Rock - men af en eller anden årsag har jeg ikke skrevet HVAD jeg har købt... Det kommer så her:

  • Treat - Coup de Grace
  • Pretty Maids - Pandemonium
  • Crazy Lixx - New Religion
  • Babylon Bombs - Babylon's Burning
  • The Codex - The Codex
  • Tyketto - Don't Come Easy
  • Kamelot - Black Halo
  • Kamelot - Ghost Opera
  • W.E.T. - W.E.T.
  • Arcade - A/2
  • Absolute Steel - The Fair Bitch Project
  • Kane Roberts - Saints & Sinners
  • Transit - Catchfire
  • Dio - Angry Machines
  • Crashdïet - Generation Wild
  • Bangalore Choir - On Target
  • Dirty Penny - Young & Reckless
  • Crucified Barbara - In Distortion We Trust
  • Randy Piper's Animal - Virus
  • War Babies - War Babies
  • Zan Clan - We Are Zan Clan... Who The F**k Are You??!
  • Roko - Roko
  • Valentine - Valentine

lørdag den 17. juli 2010

SRF10 - Highs 'N Lows

Der er nu gået lidt mere end en måned siden jeg kom hjem fra Sweden Rock Festival. Jeg ville egentlig have mine "highs 'n lows"-liste for længe siden, men af mange forskellige årsager har jeg altså først fået lavet den nu. Nåeh, men her er den altså - The Highs 'N Lows of SRF10:

Bedste koncert
Hmmm, en tæt kamp mellem Treat, Pretty Maids og Steel Panther - men vinderen er... Steel Panther!
Fed musik, super underholdning og godt vejr gjorde det til en uforglemmelig koncert. Mere af den slags, tak!


Største positive overraskelse
Igen løber Steel Panther med prisen. Jeg havde ingen forventinger til dem, men de sparkede i dén grad liv i festivallen. Super!

Det er vist en OM'er
Billy Idol - hvad skete der lige for ham? En uoplagt, halv-akustisk og ret kedelig koncert i øsende regnvejr. Det kan han sgu gøre bedre! Eller er han måske over-the-hill? Jeg håber det ikke...

Mest skuffende
Vejret. Festivallen var domineret af blæst og regn. Ikke det fedeste festival-vejr, sku' jeg hilse og sige. På den anden side var der minus risiko for at blive sol-skoldet, og det tæller vel også lidt...

Generelt set
Der er ingen tvivl om, at musikprogrammet på en festival spiller en afgørende rolle for mig. Og igen i år var programmet fremragende - 14 koncerter på 4 dage kan jeg ikke klage over. Så næste gang musikken er i top, er jeg naturligvis også at finde i Sölvesborg.

Long Live Rock 'N' Roll!

mandag den 14. juni 2010

SRF10 - Lørdag

Lørdag havde vejr-guderne ikke helt styr på, hvad de ville. Vejret vekslede konstant mellem sol og regn, men med hårde vinde som den gennemgående faktor. Faktisk blæste det så meget, at flere af scenerne og mixer-tårnene tog skade af det.

Dream Evil var første band på dagsordenen og de gik som vanligt til den med deres dejlige, ligefremme heavy metal. Koncerten blev desværre afholdt allerede kl. 12:15 og det var lidt for tidligt for et band, der spiller den slags musik. Både publikum og band gik til og på trods af vejret, blev det til 60 ganske underholdende minutter.


Herefter havde jeg en pause på et par timer inden Unisonic skulle spille. Denne pause benyttede jeg til at købe lidt flere CD'ere, så jeg i alt kom hjem med intet mindre end 23 skiver...

Kort før Michael Kiske og Unisonic skulle gå på scenen, hev vinden fat i taget på mixer-tårnet og blæste det halvt af. Af sikkerhedsmæssige årsager blev koncerten derfor udsat 50 minutter, indtil man havde fået sikret konstruktionen. Selve koncerten var ikke noget særligt - i mangel af egne numre, spillede de primært sange fra Kiskes to Place Vendome-albums. Men det var en fornøjelse at se Kiske tilbage på en scene - og de spillede da også et par gamle Helloween-sange, der naturligvis fik publikum til at gå totalt agurk.


Herefter gik turen til Festival Scenen, hvor Winger var næste band på plakaten. Reb Beach spillede som altid fremragende, men sætlisten kunne have været bedre. Der var for mange numre fra bl.a. "IV"-albummet og lidt for meget guitar-lir. Dette til trods, var det en rigtig god koncert og bandet virkede meget veloplagte.


Sidste band på programmet for mit vedkommende var W.A.S.P. De havde lovet at spille sange primært fra deres to første skiver, så det glædede jeg mig vildt meget til. Blackie & Co. var totalt i hopla og det var en fornøjelse at høre gamle numre som "The Torture Never Stops" og "The Last Command" - sange de ikke har spillet live i 25 år. Genialt. Fremragende. Sublimt.


Se flere billeder her.